Warning: Declaration of Shailan_Walker_Page::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/a-r-d.org/public_html/wp-content/plugins/subpages-extended/class-shailan-walker-page.php on line 0

Warning: Declaration of Shailan_Walker_Page::end_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker::end_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/a-r-d.org/public_html/wp-content/plugins/subpages-extended/class-shailan-walker-page.php on line 0

Warning: Declaration of Shailan_Walker_Page::start_el(&$output, $page, $depth, $args, $current_page) should be compatible with Walker::start_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array, $current_object_id = 0) in /var/www/a-r-d.org/public_html/wp-content/plugins/subpages-extended/class-shailan-walker-page.php on line 0

Warning: Declaration of Shailan_Walker_Page::end_el(&$output, $page, $depth) should be compatible with Walker::end_el(&$output, $object, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/a-r-d.org/public_html/wp-content/plugins/subpages-extended/class-shailan-walker-page.php on line 0
Ansøgning til Projektpuljen 2012 | ART · RESEARCH · DIALOGUE

Ansøgning til Projektpuljen 2012

Ansøgningsskema:
MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (budget op til 1 mio. kr.)

Marts 2011

Projekttitel:
Rehabilitering af indsatte i Prison Civile d’Agadez – del 2
Den danske ansøgende organisation:
ARD (Art Research Dialogue)
c/o Kenneth A. Balfelt, formand
Lidemarksvej 66
4632 Bjæverskov
Mobil 26 52 66 00
Email: kennethbalfelt@a-r-d.org
Evt. andre danske partner(e):
Lokale partnerorganisation(er):
Pensée Sans Frontière
c/o Mahamet Elhadji
Äir Meubles
Agadez BP 257
Niger
+227 96983238
Email: mahamatnakocho@yahoo.fr

Land(e): Niger
Landets BNI per indbygger:
$ 710
Projektstart-dato:
1. marts 2012 Projektslut-dato:
1. september 2013 Antal måneder: 18 mdr
Kontaktperson for projektet:

Navn: Kenneth A. Balfelt, Formand
Emailadresse: kennethbalfelt@a-r-d.org
Ansøgt beløb
fra Projektpuljen: Dkr. 500.000 Forbrug pr. projektår: Dkr. 333.000
(Samlet beløb delt med antal projektår)
Er der tale om en genansøgning?
(Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)?
[ x ] Nej
[ ] Ja, tidl. søgt dato:
Er der tale om:
[ ] A. Et nyt projekt
[ x ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre) Tidl. fået støtte under Venskabsforeningen Danmark Niger.

Resumé (maks. 10 linjer – skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk)

Rehabilitering af indsatte i Prison Civile d’Agadez. I fortsættelse af det allerede etablerede rehabiliteringsprogram med tømrer, MC mekaniker og skrædder uddannelse, fodboldtræning, indsat-til-indsat undervisning, alfabetisering, etc. skal projektet professionaliseres, gøres gradvist mere bæredygtigt og udslusningen gentænkes. Det har i første fase vist sig vanskeligt at etablere et udslusningsprogram i Agadez, idet de indsatte oftest kommer fra andre landsdele og sendes tilbage dertil efter afsoning. Det har vist sig yderst vanskeligt at gøre projektet delvist selvfinansierende ved salg af egen produktion fra fængslet, pga. alvorlig økonomiske problemer i regionen. Ligesom det har vist sig umuligt at få justitsministeriet til at finansiere det. Pga. sikkerhedssituationen har det ikke været muligt for os at rejse derned og lave kapacitetsudvikling. På baggrund af disse forhold er det udviklet en ny strategi og en indsats imod en ny målgruppe. Men projektet bygger på en enormt succes med et betydeligt fald i recidiv raten for dem som deltager i vores rehabilitering – dvs. hvor mange der ryger tilbage i fængsel efter at de løsladt:

i 2006: 70,23% (før vi startede)
i 2009: 52,46%
i 2010: 31,48%
i 2011: 15,76%

Dato
Ansvarlig person (underskrift)

Bjæverskov
Kenneth A. Balfelt, formand
Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver)

2. Ansøgningstekst

Disposition:

A.1 Den danske organisation

Projektet overgår fra Venskabsforeningen Danmark-Niger til ARD. Dette skyldes at projektet ikke blev forankret bredt nok i VDN regi. Der var kun 1-2 ud over tovholderen der bidrog som aktiv frivillig. Det har vist sig ikke at være nok – ligesom det er imod de anbefalinger vi fik fra projektpuljen ifm. vores første støtte. VDN har derfor ønsket at finde en anden mere aktiv forening at drive projektet i og det blev ARD. Vi har inden beslutningen spurgt PSF (vores partner i Niger) om deres ønsker til samarbejdspartner i Danmark og de besluttede ligeledes at samarbejde med ARD. Se vedlagte overdragelsesattest fra VDN – Bilag 1.

I ARD har vi fået opbygget et organisation med 9-10 frivillige, hvilket er en betydelig og afgørende øgning antal og indsats i forhold til i VDN. Dermed er det i ARD regi muligt at imødekomme projektpuljens “gode råd” fra første fase om at gøre projektet mindre afhængig af en enkelt person og tilføre projektet en bredere faglig kunnen.

ARD (Art Research Dialogue) har eksisteret i 1,5 år, men bygger på et værdigrundlag og erfaringer fra mere end 10 års dansk og internationalt arbejde med at involvere socialt udsatte i en fælles udvikling af deres egen situation. Ved at knytte forskellige fagligheder, som kunst, antropologi, arkitektur, skolelærer, pædagogik, sammen med brugere som kommer med deres kontekstforståelse, er det lykkedes at udvikle nye metoder til udvikling. Det er bl.a. på denne baggrund at fængselsprojektet i Agadez blev opstartet i 2006 af formanden Kenneth A. Balfelt i tæt samarbejde med et lokalt netværk – som siden blev til partner NGO’en PSF – ud fra et stærk lokalt defineret behov for en rehabiliteringsindsats i fængslet.

I ARD regi har hele bestyrelsen gennemført et et-årigt projekt på Tingbjerg Heldagsskole, som står overfor store udfordringer med børn fra dårlige sociale kår, etnisk mindreværdsfølelse og stigmatisering og voldsomme hændelser på skolen, som bl.a. to store hærværksbrande. Her har vi med en tilgang og værdi om at børnene, forældrene og lærerne er resourcesstærke mennesker som vi kan lære af, igennem et helt skoleår kørt en forandringsproces med udgangspunkt i at lave et tidl. kantinerum om til et aktivitetsrum. Ved denne tilgang er det lykkedes os at skabe et helt fantastisk berigende forløb, der har fået aktiveret alle de børn der har deltaget (ca. 1/3 del af skolens elever) og udviklet ny metode til alle former for faglig læring igennem arkitekturprocessen.

I Tingbjerg er tre medlemmer af bestyrelsen ligeledes igang med et 2-3 årigt konfliktløsningsprojekt. Som dels består af at få størstedelen af de professionelle, der arbejder i Tingbjerg på konfliktløsningskursus og dels i at ændre fysiske forhold i det offentlige rum og der hvor beboere møder andre beboere og beboere møder “systemet”, for at skabe mere sympatiske og tolerante møder.

To fra bestyrelsen har for Vejle Kommune i Nørremarken – i et område med en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund og socialt dårlige kår samt et bedrestillet parcelhuskvarter – lavet brugerinvolvering blandt børn og unge som oplæg til en ny “fri leg” interaktiv legeplads.

Vi har ligeledes erfaring fra et internationalt projekt i et nyt fængsel i Norge. Her er Kenneth A. Balfelt hyret af den norske stats kunstfond og kriminalomsorgen til i samarbejde med et andet foreningsmedlem arkitekt Chalotte Vad over en tre års periode og med et budget på kr. 1 mio at gennemføre med projekter med indsatte. Der arbejdes med at skabe refleksion, motivation og selvværd. Det første større projekt som er ved at blive færdigetableret er en livsudviklingshave, som laves i samarbejde indsatte og miljøterapeuter.

Fælles for disse og andre projekter er at vi arbejder faciliterende og kvalificerende for de involveredes idéer. Vi bliver derfor ofte inviteret til at holde foredrag, workshops og undervisning om vores metoder og brugerinvolveringstiltag og deltage som konsulent i byplanlægningsprocesser. Ligeledes har vi været medforfatter i en normativ rapport for Socialministeriet om hvordan man laver byrum, når der er socialt udsatte. Se http://www.sm.dk/Publikationer/Sider/VisPublikation.aspx?Publication=504.

Både Kenneth A. Balfelt og Issoufou Hamidou var med i projektgruppen i Danmark i VDN regi og fortsætter i ARD. Men, som det var målsætningen med projektets foreningsskifte, er flere kommet til. Her er de involverede aktive hos ARD:

Kenneth A. Balfelt, formand for ARD, HD (Afsætning), BA Fine Art og MA Art History (Goldsmiths College, London) har arbejdet i 11 år i internationale erhvervsvirksomheder bl.a. med strategisk planlægning og marketing og i de sidste 15 år som billedkunstner. Balfelt er en anerkendt kunstner og toneangivende indenfor social-politiske processuelle inddragende projekter – dvs. at bruge kunsten som platform for udvikling af konkrete problemstillinger i samfundet. Han bliver ofte brugt som rådgiver for stat, kommuner og arkitekter, har været dommer i int. arkitektkonkurrence om Toftegårdsplads, sidder i bestyrelsen for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (udvalgt af kulturministeren) og regeringens tænketank for inklusion af mennesker med handicap. Er både blevet støttet og præmieret af Statens Kunstfond. Balfelt har lavet en række projekter i ind og udland, bl.a. i Senegal, Portugal, Egypten, Brasilien, Tyskland, England, Norge og Niger. Balfelt har initieret projektet i samarbejde med det netværk som nu er PSF, var tovholder for projektet i VDN og fortsætter med dette i ARD.

Ingelise Flensborg, medl. af ARD bestyrelsen, ph.d., lektor på DPU. Har været ansat indenfor undervisningsbranchen i 40 år og undervist i folkeskole, på seminarier og på højere læreranstalter. Har arbejdet internationalt med projekt Children and Architecture, bl.a. som keynote speaker på Cambridge. Har arbejdet med det mangeårige og internationale projekt ‘Schools adopts monuments’ under Europaparlamentet. Dette projekt var desuden tilknyttet Børne Bybevidsthed, som var et fælles projekt under DLH, Hovedstadens forskønnelse, Københavns Kommune og Naturstyrelsen. Flensborg har skrevet flere bøger og en mængde artikler om såvel udviklingspsykologiske emner som undervisning og læring.

Lene Mirdal, arkitekt, Maa. medl. af bestyrelsen og kasserer i ARD. Har med baggrund i mange års erfaring fra større arkitektfirmaer i ind- og udland startet egen arkitekt tegnestue, som en platform for tværfaglige og bæredygtige arkitektur- og kunstrelaterede projekter med særlig fokus på brugerinddragelsesprocesser. Lene Mirdals produktioner spænder fra byggeri til møbel- og udstillingsdesign og hendes grafiske design er solgt over hele verden, bla. på MoMA N.Y. Lene Mirdal samarbejder med og har udført projekter i bla. Skuespilhuset, Louisiana Museum, Skuespilskolen i København, Øksnehallen, Københavns Kommune, mfl.

Issofou Hamidou, Ph.D. fra DTU. Har arbejdet med international project management de sidste 6 år hos Motorola A/S in Glostrup. Har ansvar for planlægning og implementering af projekter og programmer for afdelinger i Denmark, Polen, England, Kina og USA. Han har i projektet være aktivt engageret i VDN regi og har netop planlagt en projekt og evalueringsmission til projektet i Agadez. Hans rolle i ARD regi bliver fortsat at monitorere projektet – som nigerianer kan han frit rejse i Niger uden sikkerhedsfare. Derudover vil have have kontakt til myndigheder i Niger og bruge egne lokale kontakter i Agadez og Niamey til fortalervirksomhed. Hamidou vil igangsætte kapacitetsopbygning og overvågning mht. regnskab og administration i PSF. Strategisk udvikling. Formidle ny strategi til PSF. Lokal evaluering.

Lenni Kari, Socialrådgiver, tidl. fuldmægtig i kriminalforsorgen, forfatter. Kari’s rolle i projektet bliver bl.a. at udvikle udslusningen efter fængslet. Hvordan støtter man en person efter et fængselsophold? Hvilke psykiske konsekvenser har det at blive stigmatiseret af ens netværk og samfundet af et fængselsophold? Hvordan har mennesker det der har deltaget i oprør/væbnet konflikter?

Helle Nordgaard, Kommunikationskonsulent / journalist, Arbejder i hybridrummet mellem konsulentydelser, iværksætteri og freelanceopgaver inden for kultur, kommunikation og medier. Har været idéudvikler og projektleder på teaterprojekter, initiativtager til udstillinger, koncerter, opera/mad forestillinger osv. Var med til at starte Kulturkajen Docken. Tidligere ansat i Bonnier Publications og Aller Press, som journalist, redaktionschef og redaktør. Nordgaards rolle i projektet bliver formidling, fortalervirksomhed i DK og Niger og professionalisering af kommunikation.

Anna Hallgrímsdóttir, MSc in Environmental Studies and Sustainability Science/BA Arkitektur, har bl.a. har arbejdet for architecture for humanity på konkurrence for om arbejdet med en kombination af fodboldbaner, undervisningslokaler og HIV centre.

Stine Berger, BA Fine Art (London) og MA Fine Art (Sverige), Service Design and Ethnographics fra IT Universitetet, billedkunstner, har erfaring med projektstyring og idéudvikling fra en lang række internationale kunstprojekter. Har sammen med tre andre billedkunstnere lavet en skulptur som en alternativ måde at samle penge ind til Unicef til fattige i Tanzania på. Har udviklet økologisk web shop og hendes rolle i projektet bliver bl.a. at udvikle alternative salgskanaler.

Majken Hviid, medl. af ARD bestyrelse, Cand.scient.anth. (foråret 2012). Har udført feltarbejde i Istanbul og skriver speciale om byudvikling og socialt udsatte i Istanbul. Arbejder tværfagligt med eksperimenterende borgerinddragelse og har arbejdet med en række kunstprojekter i boligsociale områder. Er medstifter af projektet Prags Have – som har vundet prisen for Københavns bedste sociale og kulturelle projekt 2011. Har derudover arbejdet med Arkitekter Uden Grænser, både med rådgivning i forbindelse med udenlandske projekter samt oplysningsprojekter i Danmark.

Nina Poulsen, ph.d. Antropolog, ph.d. projekt baserede sig på feltarbejde i lokalmiljø i Indien og undervisning på University of Hyderabad. Freelancer på Living Institute som interkulturel kompetence konsulent hvor hun rådgiver og coacher ledere og medarbejdere i internationale virksomheder i kulturforståelse og konflikthåndtering. Har hos SoftAdvice arbejdet med kompetenceafklaring, coaching, kurser og workshops for ledige. Har arbejdet hos Zentropa Interaction med spilbaseret undervisning, forandringsprocesser, brugerinddragelse og organisationsudvikling. Har undervist stort set alle aldersgrupper fra folkeskole, ungdomsuddannelse, aktiveringskurser og på universiteter. Har arbejdet med integration som frivillig medarbejder på Århus Lokal TVs program RendezVous for, med, af og om indvandrere.

Det er sandsynligt at flere kommer til, idet vi afholder det første infomøde, for andre end dem som allerede har meldt sig som frivillige, om projektet for medlemmerne i januar 2012.

A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance)

A.3 Den lokale organisation

NGO’en Pensée Sans Frontière blev stiftet i 2006 og har siden arbejdet med et rehabiliteringsprojekt i Prison Civile d’Agadez. Rehabiliteringsprojektet i Prison Civile d’Agadez er NGO’ens første projekt og indtil videre dens hovedaktivitet. Organisationen startede som et netværk af frivillige fra Agadez og socialkunsteren Kenneth A. Balfelt, der alle ønskede at bidrage til rehabiliteringen af indsatte i det lokale fængsel igennem projektet. Netværket består bl.a. af en tømrermester, en tømrerundervisere, en skrædderundervisere, en fodboldtræner, en repræsentant fra kvindernes coop, en NGO der arbejder med kvinder og børn og andre. I et dialog med daværende fængselsdirektøren i Prison Civile d´Agadez Djibrill Noma Sina og projektkoodinator Kenneth A. Balfelt blev netværket formaliseret og de fik planlagt projektets opstart via DCCD funding. Siden har Balfelt trukket sig ud af selve NGO’en og dens dannelse, og mange flere fra civilsamfundet har sluttet sig til foreningen.

PSF har øget sit medlemstal fra ca. 70 ved opstarten til i dag næsten at have 200 medlemmer. De afholder halvårlige generalforsamlinger og på den sidste generalforsamling den 7. maj 2011 deltog 53% af medlemmerne. Her præsenterer ledelsen alle aspekter af arbejdet og starter en diskussion med inputs fra medlemmerne. Den næste generalforsamling er i marts 2012.

Pensée Sans Frontière har vist en solid drivkraft i at få planlagt, opstartet og drevet projektet. PSF har kontinuerligt fornyet og tilpasset strategien og har vist stort engagement i at planlægge den videre udvikling. PSF har solide netværk i alle dele af lokalsamfundet inklusiv kontakt til Sultanstyret, kommunen, Guvernøren i Agadez og ikke mindst justitsministeriet.

PSFs bestyrelse består af både medlemmer fra opstarten og nye medlemmer fra det stærkt øget netværk. Der er et overlap imellem de ansatte i projektet og bestyrelsen. Dette har været nødvendigt i første projektfase for at sikre viden og engagement og dette har fungeret upåklageligt – hvilket revisionen også viste. Vi har en stor grad af tillid til PSF og nære venskaber med præsidenten Alhassane Amoussale, lederen af projektet Mahamat Elhadji og Alhassan Halido (secretaire general i bestyrelsen). Amoussale har i flere omgange været i Danmark og Balfelt/Hamidou i Niger, hvor stærke personlige og professionelle tillid er blivet knyttet.

Rent formelt er der lavet en opdeling mellem projektet og PSF´s bestyrelse, sådan at Amoussalle er ansvarlig for organisationen og Elhadji for projektet og begge skal underskrive for at hæve penge fra foreningskontoen. Pga. de halvårlige generalforsamlinger er der en stor grad af magt lagt på medlemmerne, ligesom generalforsamlingen har besluttet forskelige kontrolprocedurer – f.eks. at alle medlemmer kan komme på uanmeldte kontrolbesøg både mht. bilag og selve arbejdet i fængslet. I denne fase er der lagt planer for at splitte bestyrelse og medarbejdere ad, også for at styrke bestyrelsen med erfarne personer med professionel ledelses- og/eller kriminalomsorgserfaring. Der vil blive lagt fokus på kapacitetsopbygning på dette netværksarbejde i projektet fremadrettet.

Nøglepersonerne i PSF i Agadez, hvor der er 9 ansatte, er som følger:

Alhassane Amoussale, PSF organisationsansvarlige, har lang erfaring fra restaurationsbrancen og har vist en usædvanlig evne til at koordinere og udvikle projektet, motivere folk, skabe fortalervirksomhed både til lokale og nationale myndigheder og virksomheder (job/praktikpladser).

Mahamet Elhadji er PSF Prison Civile d’Agadez projektkoodinator og superviser. Mahamet er tømrermester og driver tømrerfirmaet Air Meubles, hvor han tilbyder mindreårige tidl. indsatte praktikpladser. Dette foregår i samarbejde med vores anden partner NGO Direction Régionale de la Promotion de la Femme et de la Protection de l’Enfant d’Agadez. Elhadji er har væretsupervisor og står for den økonomiske planlægning. Som superviser har han sikret, at der ikke har været een eneste uforudset fraværsdag for underviserene. Yderligere er alt værktøjet stadig i værkstedet og undervisningen kører som aftalt.

Mouni Dilla er ansvarlig for aktiviteter rettet mod kvinder/piger. Mouni står for arbejdet med de indsatte kvinder, bl.a. HIV/AIDS information, udvikling og salg af håndværksarbejde, samt indkøb af materialer. Hun har været med siden starten af 2010

Seydou Alhassane (skrædderlærer), Issoufou Alou Arzika (tømrerlærer), Ibrahim Iha (mekanikerlærer) og Maman Adam Elhadi (alfabetisation). Alle disse lærer har været med fra starten. De har alle vist sig at være strukturerede, tålmodige og dygtige undervisere og har sikret projektet en stor dygtighed og kontinuitet. Ligesom at deres undervisning har vist sig særdeles relevant mht. at få job. De er grundstammen i projektet inden for murene.

Elhadji Ousmane Dogari (fodboldtræner). Der har været noget udskiftning på trænerpladsen, men nu er der fundet een der fungerer. Dobari har været ansat siden marts 2010 og fungerer godt i jobbet. Vi planlægger at introducere andre sportsgrene som håndbold og basketbold for at involvere flere indsatte i fysisk aktivitet. Det er planlagt at Dogari skal på kapacitetsopbygning ift. ledelse af sportsprogrammer.

Elhadji Ahmed Alou, udslusningsansvarlig, følger ex-fanger i udslusningsfasen og på PSF’s værksted og arbejder med dem omkring praktik og job. Der har været en del udskiftning på posten. Og Alou er ny på posten, så det vil vise sig i løbet af de næste par måneder om han er egnet til jobbet.

Alhassan Halido, BA English, er tolk og har været med i hele opstarten, arrangerede de første 2-3 koordineringsmøder og har udarbejdet den første projekt rapport (se venligst http://www.psfniger.org/?cat=10). Halido har været bortrejst i en længere periode pga. oprøret imellem parter fra Agadez regionen og regeringen, men er nu hjemvendt. Han er lejlighedsvis involveret.

Udover disse samarbejder PSF også med

– Agadez NGO’en ‘Direction de la protection de l enfant et de la promotion de la femme’ bl.a. omkring praktikpladser for mindreårige og kvindernes udvikling.
– Den juridiske klinik i Agadez ANDDH (hvor alfabetiseringslæreren Maman Adam Elhadi også arbejder). De har en jurist ansat og en række parajurister, altså lægfolk uden jurauddannelse men med træning i relevante emner. Klinikken finansieres af Caritas Danmark. www.anddh-niger.org/
– Sultanen for L’Air, Ibrahim Oumarou repræsenteret ved Mohamed Billal Aguastan

Og har gode relationer til den off. anklager (procureur), borgmester i Agadez, guvernøren for regionen samt justitsministeren.

A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver

Projektet blev opstartet på initiativ af Kenneth A. Balfelt i samarbejde med Alhassane Amoussale og Mahamat Elhadji i 2006. Det udspringer ud af den daværende fængselsdirektørs information om at en recidiv rate på omkring 80%, hvor 80-90% af kriminaliteten er fattigdomsrelateret. Dette var behovet som startede en søgen efter nye metoder. I 3 år kørte projektet på få DCCD midler og frivillighed i Agadez. I perioden 2010-2011 blev projektet væsentligt opgraderet i Venskabsforeningen Danmark-Niger regi via projektpuljemidler. Her var Balfelt tovholder og Jon H. Sørensen involveret i forhold til kapacitetsopbygning – begge er i ARD’s bestyrelse.

Præsidenten for PSF, Alhassane Amoussale, har været i Danmark i flere omgange, hvor vi har haft samarbejdet om projektet. På de tre rejser Kenneth A. Balfelt har foretaget i Agadez har han boet hos Alhassane og har brugt al tiden sammen med ham og Mahamat Elhadji – og der er skabt stor gensidig tillid.

I projektet har både Mahamat Elhadji og især Alhassane Amoussale udviklet sig meget, bl.a. igennem de udfordringer vi har givet dem i projektet. De har fået store udfordringer som at skabe bæredygtighed, lave fortalervirksomhed med både borgmester, guvernør og forskellige justitsministre, få udslusningen op at stå, osv. som projektet har krævet. Det har udviklet relation meget at vi har kunnet stille disse opgaver, sparre om dem og udføre dem i stadig kontakt.

Vi har ønsket at alle udviklingsideer enten kommer fra PSF eller “prøves” lokalt, før de vedtages som mål og strategi. Dette har PSF vist at de til fulde kan. De har kommet med flere ideer, som nu er en integreret del af projektet, og ejerskabet for projektet er, tør vi godt sige, enormt.

Specielt skal det fremhæves at deres fokus på de indsattes udvikling og udslusningen har været enestående. De har formået at prioritere helt rigtigt. At bruge deres tid på det som virkelig tæller, f.eks. undervisningen, fortalervirksomhed, fundraising og udslusning. Dvs. både det der er vigtigt på kort og på lang sigt. Ligeledes har de, fordi vi har gjort det til en explicit værdi, været problemløsningsorienteret og set nøje på hvad der skal til i den konkrete sammehæng. De har med andre ord handlet i forhold til en dynamisk kontekst og det har skabt resultater der kan måles!

Vi har, og det var så i VDN regi, yderligere bidraget med regnskabs og rapporteringserfaring. Noget som de klarer udemærket, men som der stadig er meget for PSF at lære om – også ifølge revisionen. Vi har bidraget med nogen erfaring fra hvordan man driver fængsler i vesten som inspiration – selvom det har vist sig at være meget vanskeligt at overføre på et fængsel af Agadez’ karakter.

Vi har i ARD stor projektledelses-, fundraising- og kommunikationserfaring. Dette vil være med til at styrke samarbejdet og udvikle PSF henimod at være en vægtig civilsamfundsspiller i Niger. Vi har yderligere arbejdet meget med at skabe etiske værdier og fælles grundlag som inddrager og skaber horisontale strukturer i projekter, som vil være med til at skabe et sundt og motiverende samarbejde PSF og ARD imellem. Vi respekter dem og forventer os ligeså meget som af en partner i Danmark – hvilket for os er en forudsætning for et ligeværdigt samarbejde.

B. PROJEKTANALYSE

B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i?

Agadez som er projektets geografiske udgangspunkt, er regional hovedstad med knap 100.000 indbyggere. Byen bærer præg af Nigers generelle underudvikling og er berørt af den stigende urbanisering og medfølgende høje arbejdsløshed, ekstreme fattigdom og som resultat en synlig fattigdomsrelateret kriminalitet.

Byen har siden år 2000 oplevet en større procentuel befolkningstilvækst end hovedstaden Niamey, og er udfordret af, at størstedelen af tilflytterne er uuddannede familier fra landets rurale områder der søger til Agadez for at finde arbejde og en mere stabil fremtid.

Arbejdsmarkedet i Agadez stiller krav til kvalificeret arbejdskraft, der kan varetage byens nye opgaver. Krav som de mange migranter og fattige familier, der oftest står uden uddannelse, relevant erfaring og træning, ikke kan imødekomme. Uden relevant træning, erfaring og uddannelse er vejen ind på det officielle arbejdsmarked vanskelig og i et samfund uden sociale sikkerhedsnet, efterlader arbejdsløsheden mange ressourcesvage individer på kanten af samfundet.

Med tiden oplever mange en faldende tro på, at samfundet kan tilbyde et værdigt liv og en positiv fremtid og mange fristes af byens kriminelle miljø, hvor tyveri af mad, indbrud og gaderøverier bliver en alternativ overlevelsesstrategi. Denne gruppe af individer, der ernærer sig ved den såkaldte fattigdomsrelaterede kriminalitet, består oftest af både voksne tilflyttere uden relevant uddannelse, sociale netværk og økonomiske ressourcer, men også af landets høje andel af børn og unge mennesker som grundet familiernes store fattigdom tvinges til tiggeri og småkriminalitet i byens gader.

Stigmatiseringen af indsatte og tidligere indsatte er stor og kampen ud af dette fastlåste “sociale fængsel” er svær. Der er langt fra i samme grad som f.eks. i Danmark en idé om at staf giver bod og der er muligheder for rehabilitering – hverken i det offentlige system eller i samfundet generelt.

Et andet mere generelt problem er at der straffes meget. De har ikke andre værktøjer overfor selv de mindste forteelser end fængsling. Og med de nigerske recedivrater (tilbagefald til kriminalitet) på 80-90%, viser historien desværre at fængslet er med til at cementere en kriminel løbebane. Det er også synligt, efter vores samarbejde, at der er rimelig stor frihed for fængselsledelsen i det enkelte fængsel til at træffe afgørende beslutninger. F.eks. havde de indsattes talsmand i Prison Civile d’Agadez mulighed for at bruge en del tid uden for fængslet og vi oplevede at en indsat blev frigivet pga. et mentalt sammenbrud. Disse eksempler er yderst positive tiltag fra direktøren i Agadez’ side – men vidner om en stor grad af frihed, der kan forvaltes til det negative.

Niger kommer ud af en turbulent tid med oprør, militærkup og valg. I perioden før kuppet holdt præmiereministeren fast i magten på trods af at han havde overstået de to valgperioder konstitutionen tillader. Her havde Kenneth A. Balfelt og Alhassane Amoussale møde med dennes jusititsminister, der efterfølgende bad om korruptionspenge, hvilket blev nægtet. “Lykkeligvis” kom militærkuppet og afsatte den ulovlige og korrupte regering og siden er demokratiet vendt tilbage.

PSF har et godt forhold til nuværende demokratisk valgte justitsminister Marou Amadou i Niger, som er positiv overfor projektet. Marou Amadou har støttet PSF og er en medspiller i projektets forsættelse og udvikling. Men det er endnu ikke lykkedes at få midler til programmet. PSF ønsker at etablere en større dialog og et engagement i projektet fra deres side og udbrede samarbejdet til andre dele af kriminalomsorgen. Dette skal der arbejdes på fremadrettet, som en konkret opgave i form af fortalervirksomhed.

B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt?

Deltagere i planlægningen

I projektgruppen i VDN regi, hvor Issoufou Hamidou og Kenneth A. Balfelt var med, har vi løbende evalueret læringerne og diskuteret nye strategiske muligheder i dialog med PSF. PSF har løbende rapporteret om udfordringer og succeser fra organisationen, hvilket har ført frem til denne ansøgning. Se bilag for det sidste halve års rapporter.

Der er set på hvordan resultatet af den foregående proces har været. Selvom der har været alvorlige udfordringer for projektet og strategien for det nuværende projektperiode, har vi set et kæmpe fald i recidiv raten fra 70% til 16% for dem som deltager i vores rehabiliteringsprogram, som vidner om en fantastisk succes, der igen vidner om det store behov for projektet! Men der består endnu udfordringer for at sikre projektet fremadrettet især omkring bæredygtighed.

Disse erfaringer er opridset nedenfor – imens vores strategiske tiltag i forhold til dem er under målsætnings-, aktivitets- og strategiafsnittene.

Erfaringerne og den vigtigste læring fra dette projekt

Udslusning

Ideen med vores udslusningsprogram er at vi uddanner de indsatte i fængslet til at kunne varetage et job eller blive selvstændig indenfor fagområdet, når de bliver løsladt. Når den indsatte løslades kan han så fortsætte sin udvikling samtidig med at han genintegreres i samfundet via vores udslusningsbutik. Herfra kan han have fortsat kontakt til PSF, låne værktøj og værksted, få faglig supervision, få hjælp til praktikplads eller job, osv. Ligesom han kan sælge sine varer herfra.

P.t. arbejder PSF f.eks. ex-fanger med 15 mekanikeruddannede, hvoraf de 10 arbejder for dem selv og 5 som er fortsat arbejdstræning via en praktikplads i en virksomhed, 12 skrædderuddannede, hvoraf 8 arbejder selv og 3 i praktikplads og 13 tømreruddannede, hvoraf 9 arbejder selv og 4 i praktikplads. Der er også 2-3 personer som arbejder fra udslusningsbutikken.

Men det vi har erfaret er, at når en kriminel bliver fængslet i Niger Indsættes han ikke i et lokalt fængsel, men i en anden region. Det betyder så, at han mest typisk søger tilbage til sin hjemby, når han bliver løsladt. Derfor har vi ikke i kunnet gennemføre den form for udslusning, som er vores mål, for hele målgruppen. Da dette er et en bærende kraft i vores projekt skal det derfor omtænkes: Hvordan får vi hjulpet dem som tager væk fra Agadez? Planen, som beskrives i strategiafsnittet, er at finde partnere i de større byer.

Uddannelsen
PSF har spurgt de indsatte om tilfredsheden med uddannelserne og forholdene omkring dem. De er generelt meget tilfredse med undervisningen, men samtlige klager over sult. De kan stå i kø til eet sparsomt måltid midt på dagen inde i selve fængslet (undervisningen foregår lige udenfor fængslet i værksteder), hvilket også er uheldigt fordi det opbryder undervisningen, når de indsatte er nød til at skynde sig ind i køen for at få tilstrækkelig med mad! Vi ønsker at lægge pres på fængslet for at ændre dette, så det styrker undervisningen, frem for at forhindrer den.

Her er et par personlige beretninger om tidligere indsatte:

“We have some stories about prisoners that participated in our courses and now they have their own business: LILY a boy 25 years old with 3 years in prison. He was learning mechanic moto and now he is out and have his own business made by himself. Sometimes he is going to the prison to say hello to others prisoners and serve as an examples. MANMAN SANI is also now working in one of the tailor shops, but before when he was learning in the prison he did not want to continues after released. We tried many times to take him to different shops for the continuation but he quit after some days. After some months doing nothing he sent us his friend to ask if he can come again and get second chance to find him a job in a shop where he can continue. Now he is doing good and it is almost always him who opens the shop before his boss.”

Kapacitetsopbygning – forhindret af sikkerhedssituationen

Vi havde forberedt at skulle tage til Agadez i flere omgange. Men først blev den efter loven afgående præsident siddende ved magten, hvilket skabte en del uro, siden kom der et militærkup, som ville genetablere demokratiet, men ikke gjorde følelsen af sikkerhed bedre og i slutningen af 2011 kom en stor flygtningestrøm til Agadez med aggressioner imod europæere. Ligesom der er Al-Qaeda kidnapninger af specielt europæere i området!

Vi har i flere omgange tænkt over hvorledes vi kunne handle ud fra situationen og på PSF’s forslag besluttede vi at sætte kapacitetsopbygningen igang lokalt. Det overførte vi midler til.

I den lokale årsrevision blev der påpeget flere ønsker til oplæring af PSF i regnskabs- og lagerførelse. Vi er derfor tvunget til at retænke kapacitetsopbygningen og finde nye måder at gøre dette på.

Fortalervirksomhed henimod bæredygtighed

Vi har set at det er lykkedes PSF ganske godt at få talt “sagen” i forhold til fængslets ledelse, den lokale procureur (off. anklager som er fængselsdirektørens chef) og den nye justisminister. Der har også været god dialog med borgmesteren, guvernøren for Agadez regionen og sultanen som stadig har en rådgivende indflydelse på samfundet. Alle har de udtrykt sig opmuntrende og ved flere lejligheder direkte hjulpet projektet med tilladelser, papirer og diskussioner om muligheder.

Men derfra til at indoptage projektet strukturelt og ikke mindst økonomisk har vist sig at være en væsentlig større udfordring end vi havde forudset. Det har vist sig umuligt at få nogen som helst økonomisk støtte fra stat og kommune!

Så fortalervirksomheden har på mange måder været ganske tilfredsstillende succesfuld, men på den anden side ude af stand til at sikre projektets forsatte virke! De må og skal vi løse i en fornyet periode, både via øget samarbejde og ‘massivt’ pres. Vi har recidiv tallene til at vise at det giver etisk og økonomisk god mening!

Økonomisk bæredygtighed

Vi har ligeledes parallelt prøvet at få gang i salg af varer produceret i fængslet via udslusningsbutikken og business-to-business salg. Men pga. sikkerhedssituationen har Agadez oplevet en alvorlig recession og økonomisk stilstand. Det at turismen er stoppet næsten totalt, har gjort at den ekstra økonomi, der tidligere har skabt et minimum af udvikling og økonomiske muligheder for byen og den enkelte, er ophørt. Det har gjort det umuligt at sælge varer for PSF som en del af den økonomiske bæredygtighed. Også fordi vi af etiske grunde har besluttet ikke at underbyde konkurrenter. Vi håbede på at vi dels kunne skabe andre typer af varer og dels kunne skabe sympati for ideen med at hjælpe indsatte – som kunne genererer et salg. Vi vil derfor retænke salgsmulighederne, både ved kapacitetsopbygning mht. business-to-business salg, via at designe unikke produkter, der ikke kan købes andre steder og på alternative salgskanaler, som f.eks. internettet eller lign.

Evalueringer/reviews fra tidligere faser

Vi har løbende monitoreret projektet. Vi vedlægger rapporter fra anden halvdel af 2011 som eksempler. PSF og Alhassane har givet os et meget ærligt og retvisende billede af udviklingen og udfordringerne. Vi har diskuteret alle nødvendige aspekter igennem og har været tilfreds med informationsniveauet. Se venligst bilag.

Vi fik som påkrævet lavet en lokal revision for det første år (2010). Den siger vi på trods af store administrative mangler har skabt rigtigt gode resultater over hele linien. Revisorens konklusion var følgende (citat fra rapporten, oversat):

“Analysen (dvs. revisionsrapporten) har gjort det muligt at konstatere store mangler, som skyldes den manglende procedure manual, og manglende træning (i regnskabsførelse) af den lokale projektansvarlige. Men til trods for disse mangler har projektet opnået gode resultater (red.: efter det første år), som er følgende:
– Træning af 172 indsatte, her af 84 i værkstederne og 90 i alfabetisering.
– Social fred i fængslet
– Fremstilling af produkter til salg i butikken
– Det manglende administrative og regnskabssystem som kunne have gjort det muligt at fremstille inventarlister.
Revisionen har gjort den projektansvarlige opmærksom på mangler og givet denne redskaber til at adressere disse.”

Det som er vigtigt at pointere er at der ingen uregelmæssigheder var overhovedet som f.eks. korruption eller snyd. Der var kun tale om at de ikke havde de fornødne færdigheder til at opfylde standarder for regnskabs- og lagerførelse. Men på trods af dette har vi haft et fuldt fungerende regnskabssystem, hvor vi har fået alle de nødvendige oplysninger til at kunne lave løbende regnsskab.

Vi har med andre ord skabt et ualmindeligt godt tillidsforhold VDN/ARD PSF imellem, som bygger på gensidig respekt og fokus på målet! PSF har udvist en stor grad af prioritering for det vigtige: rehabilitering af de indsatte og den fortalervirksomhed det har krævet.

Hvilke erfaringer har været med til at forbedre/justere den nye projektbeskrivelse

Som følge af revisionsrapporten er det nødvendigt at lave kapacitetsopbygning mht. indkøbsprocedurer, lagerkontrolsystem – der har været opsyn med inventar og materialer, men ikke nogen nedskrevet procedure for det, rapporteringssystem – der mangler en nedskrevet procedure med tjekliste på hvad som skal udføres pr. måned og pr. kvartal.

B.3 Problemanalyse

I følge Prison Civile de Agadez er omkring 80-90 % af den begåede kriminalitet i området omkring fængslet fattigdomsbetinget og recidiv raten på ca. 80 %. Recidivraten er den procentdel af løsladte, der fængsles igen efter afsoning. I Danmark er recidivraten ca. 30% efter 2 år! Den høje recidivrate skyldes især den ekstreme fattigdom de indsatte oplever ved løsladelsen, og forværres af de løsladtes manglende faglige kompetencer og begrænsede muligheder for job og indtjening.

Nigers befolkning besidder et af de laveste uddannelsesniveauer i Afrika, og kun knap 28 % af befolkningen har færdiggjort 4 års skolegang.

I Prison Civile de Agadez afsoner de indsatte, der har begået kriminalitet deres straf. Ligesom i mange andre udviklingslande tilbyder dette fængsel kun yderst ydmyge rammer i form af betonomringede sovesale, ét dagligt måltid og ingen mulighed for aktiviteter eller læring. De få kvinder der afsoner deres straf har separate soveområder. De ca. 250 mandlige indsatte er indkvarteret i én, fælles sovesal der aflåses af kl. 19 om aftenen og åbnes igen næste morgen. Deres sovepladser er kun afskærmet af et klæde, de hænger op omkring deres sivmåtte, hvis de altså råder over en sådan.

Der sidder normalt ca. 250 indsatte i Prison Civile de Agadez, hvorimod der på et tidspunkt, grundet intrastatslige konflikter – et hovedsagligt tuaregisk oprør mod staten som startede i 2007, som går ud over civile og får dem til at søge ind til Agadez – har siddet op til 400.

Mentale sammenbrud ses relativt ofte, og generelt har de fleste indsatte opgivet håbet om en lovlydig livsførelse. De manglende muligheder, den manglende tro på noget bedre bidrager til, at op imod 80 % af de løsladte vender tilbage til fængslet på et senere tidspunkt. Fængslets nuværende form og virke formår ikke at påvirke og forandre de faktorer, der fastholder tidligere indsatte i kriminalitet. De havde overhovedet ingen rehabiliterende aktiviteter før vi opstartede dem! Et andet mere lav praktisk problem er at de indsatte kun får et sparsom måltid pr. dag og derfor er sultne, når de skal modtage undervisning!

Projektet arbejder fortsat for at ændre denne situation, således at der skabes en læring i fængselsvæsenet for den langsigtede fordel af rehabilitering og kapacitetsopbygning af de indsatte i Agadez fængsel.

Projektet arbejder ud fra følgende værdier og rationaler:

1) De indsatte er ikke passive (fattige) individer – men aktive mennesker; som med den rette hjælp til selvhjælp kan ændre deres livsførelse.

2) Hvad der sker med de indsatte under fængselsopholdet, har stor indflydelse på deres tilværelse efter fængslet. Hvis samfundet ønsker at reducere risikoen for at de indsatte vender tilbage til kriminalitet, er samfundet nødt til at engagere sig i målrettede programmer. Rehabilitering af de indsatte er en essentiel sikkerheds og kriminalitetspræventiv strategi. En strategi der har betydning for individet såvel som for lokalsamfundet.

3) De indsatte er under deres afsoning fortsat beskyttet af de Internationale Menneskerettigheds-konventioner. I denne forbindelse tager projektet udgangspunkt i paragraf 26 stk. 1 der refererer til at alle har ret til uddannelse og livslang læring.

C. PROJEKTBESKRIVELSE

C.1 Målgruppe og deltagere

Målgruppen for denne fase som der søges til er en ny gruppe indsatte. Det er indsatte i Prison Civile de Agadez med vægt på de mindreårige, fattige, ufaglærte og analfabete mænd. Derudover en indsats for kvinderne i fængslet. Hovedvægten af indsatte er mænd i alderen 20-35 år, som er ringe eller slet ikke uddannede, som er fattige og disillusionerede omkring at vælge den gode og retskafne vej til overlevelse.

Der vil være løbende grupper på ca. 100 indsatte ad gangen pr. år, der gennemgår intensiv undervisning over 3-6 måneder. Det er som nævnt 100 nye indsatte pr. år, som vi søger om støtte til at undervise.

Som følge af den reviderede strategi vil den nye målgruppe blive fulgt af en revideret udslusningsstrategi efter fængselsopholdet, hvor de tilbydes hjælp, med bl.a. at få praktikplads og arbejde i de byer de flytter tilbage til og yderligere til dem der bliver i Agadez, til at kunne arbejde fra PSF’s udslusningsværksted og sælge varer herfra.

C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer)

Langsigtet overordnet målsætning:
At reducere fattigdommen og øge sikkerheden i lokalområdet og at hæve de indsattes levestandard gennem uddannelse og rehabilitering.

Projekt målsætning:
At gentage nedbringelsen af recidivraten (antal der ryger tilbage i fængsel efter løsladelse) for den nye målgruppe i Prison Civile d’Agadez fra 70%% til ca. 20% i løbet af de følgende 1,5 år (april 2012 – september 2013).

Delmål:
1. At de løsladte der har deltaget i undervisningen er beskæftiget efter afsoning
2. At projektet bliver delvist økonomisk bæredygtigt
3. At kapacitetsopbygge PSF i Niger for at sikre projektets fremtid og bæredygtighed

Indikatorer:
Ad delmål 1: At 100 indsatte gennemgår intensiv 3-6 måneders undervisning indenfor pr år (200 over 2 år) og at 33% af de løsladte der har gennemgået uddannelse har job et år efter løsladelse
Ad delmål 2: At min. 20% af materialeudgifterne til projektet dækkes af egne indtægter (f.eks. salg) og at de resterende 80% af udgifterne dækkes af egen fundraising et år efter projektets afslutning (dvs. år 3)*
Ad delmål 3: At kapacitetsopbygge PSF i Niger for at sikre projektets fremtid og bæredygtighed

* Dette mål er yderst ambitiøst og forventes ikke at kunne nås, med mindre en helt ekstraordinære indsats i projektet falder sammen med en helt ekstraordinær udvikling i økonomien og den økonomiske villighed fra kriminalomsorgen/justitsministeriet. Men det er nødvendigt at have dette mål, hvis projektet skal overleve på sigt og satse målrettet på det!

C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter

Følgende aktiviteter forventes at føre til følgende resultater:

Ad delmål 1. At hæve de indsattes levestandard gennem uddannelse og rehabilitering.
Resultat 1.1: 100 indsatte har lært et fag pr. år
Aktiviteter:
1.1 Uddanne ca. 100 indsatte i håndværksfag pr. år
Målet er at undervise ca. 50 indsatte ad gangen, der får en 4-6 måneders veltilrettelagt og intensiv undervisning (dvs. 100 pr. år) i forskellige jobgivende fag samt give ca. 120 indsatte korte introduktioner til fagområder igennem indsat-til-indsat undervisning.
1.1.1 Undervisning i skrædderfaget (for 15 indsatte ad gangen i 6 måneder)
1.1.2 Undervisning i tømrerfaget (for 15 indsatte ad gangen i 6 måneder)
1.1.3 Undervisning i MC-mekanik (nyt – alle taxier er knallerter) (for 10 indsatte ad gangen i 6 måneder)
1.1.4 Undervisning i alfabetisering (for 10 indsatte ad gangen i 6 måneder)
1.1.5 Indsat til indsat undervisning (20 indsatte får et 1-2 måneders kursus pr. år)
1.1.6 Opnå aftaler med kriminalomsorgen om tilfredsstillende måltider og udlevering af mad ifm. undervisningslokalerne

Resultat 1.2: De indsattes mentale og fysiske sundhed er forbedret.
Aktiviteter:
1.2 Afholde rehabiliterende aktiviteter
1.2.1 sjælesamtaler
1.2.2 sundhedssamtaler
1.2.3 fodboldtræning, udvidet til volley, håndbold og basketbold
1.2.3.1 At fodboldtræneren uddannes til ledelse og udvikling af sportsprogrammer, som mere målrettet træner de indsattes fysiske sundhed, samarbejdsevner og selvværd.

Resultat 1.3: De løsladte der har deltaget i undervisning er beskæftiget efter afsoning
Aktiviteter:
1.3: Skabe professionel udslusningsmuligheder i form af praktikpladser og prøvearbejdsophold
1.3.1 Opbygge et målrettet og individualiseret udslusningsprogram for alle løsladte
1.3.2 Drift og videreudvikling af samlet udslusningsbutik, værksted og kontor
1.3.3 Få deltidsansatte partnere i de 4 største byer i Niger om udslusning i løbet af 2012
1.3.4 Udlevering af diplom og værktøjskasser ved endt uddannelse og afsoning. Værktøjskasserne er til låns det første år og til eje derefter
1.3.4.1 opnå en officiel autorisation af diplomerne, så de anerkendes i job- og uddannelsessystemet

Resultat 1.4: Professionalisere det lokale netværk, så det er kvalificeret til at arbejde med nuværende og tidl. indsatte – fortalervirksomhed mht. stigmatisering
Aktiviteter:
1.4 Samarbejdsaftaler med etablerede håndværkere i lokalområdet
1.4.1 Etablering og pleje af netværk af håndsværks- og virksomhedsdrivende, der kan beskæftige de løsladte
1.4.2 Afholdelse af motiverende netværksmøder hvert kvartal
1.4.3 De projektansatte markedsfører vigtigheden af at ansætte de løsladte

Ad delmål 2. At min. 20% af materialeudgifterne til projektet dækkes af egne indtægter (f.eks. salg) og at de resterende 80% af udgifterne dækkes af egen fundraising et år efter projektets afslutning (dvs. år 3)

Resultat 2.1: Sikre økonomisk bæredygtighed via salg
Aktiviteter:
2.1 Butik, markedsføring og PR sættes i værk med salg af producerede varer for øje
2.1.1 Kapacitetsopbygning om markedsføring via butik og business-to-business salg
2.1.2 Lokale netværk og PR benyttes til at få lokale til at overkomme fordomme og benytte de uddannede, løsladtes tjenester/købe deres varer
2.2 Skab unikke og attraktive varer til salg via designudvikling (fremfor at konkurrere på pris)

Ad delmål 3. At kapacitetsopbygge PSF i Niger for at sikre projektets fremtid og bæredygtighed

Resultat 3.1: PSF er i stand til at udvikle projektet fagligt og organisatorisk og fundraise.
Aktiviteter:
3.1 Sikre relevant uddannelse for medlemmerne af PSF så de kan udvikle projektet fagligt, udvikle det organisatorisk og søge funding til fremtidig drift.
3.1.1 Lave lokalt uddannelsesprogram for PSF ansatte samt evt. kapacitetsopbygningsrejse fra ARD (hvis sikkerheden tillader dette) inden 1. maj 2012
3.1.2 Ansæt professionel regnskabsperson i 4 måneder 5 timer pr. uge til at lave regnskabsprocedurer og templates til rapportering, budgetlægning og økonomisk styring. personen skal endvidere lave regnskab med PSF ansatte (dvs. uddanne dem “in-the-doing”). Forberedes til igangsættelse af Issoufou Hamidou på projektrejse i januar 2012. Igangsættes i marts-juli 2012. Derefter tages der stilling til om den fornødne professionalisering er opnået.
3.1.3 Fundraising plan udvikles inden 1. juni 2012
3.1.4 Opstartende infomøder mhp. samarbejde med fonde/offentlige myndigheder om projektet afholdes i 3. kvartal 2012

Resultat 3.2: Sikre økonomisk involvering af kriminalomsorgen/justitsministeriet i projektet
Aktiviteter:
3.2 Fortalervirksomhed om de økonomiske, samfundsmæssige og etiske gevinster ved et fald i recidivraten overfor justitsministeren og lederen af fængselsvæsenet
3.2.1 PR på det enorme fald i recidivraten som projektet har opnået fra 2007 (70%) til 2011 (16%), hvor justitsministeren får sin del af æren og dermed indrulleres i ansvaret for dets fortsættelse for nye hold af indsatte
3.2.2 Plan for og aftale om køreplan for deres økonomiske og organisatoriske involvering
3.2.3 Fælles plan for fondraising for længerevarende økonomisk stabilitet
3.2.4 Diskussioner om udbredelsen af projektet til andre fængsler, som kan lede hen i en ansøgning om “Afsluttende projektformulering”

Resultat 3.3: Etablere en fagligt velfunderet bestyrelse med ledelses- og/eller kriminalomsorgserfaring i PSF, også således at bestyrelse og medarbejdere splittes ad
Aktiviteter:
3.3 Hverve bestyrelsesmedlemmer
3.3.1 Arrangere intro tour i fængslet, PSF’s organisation og hos samarbejdspartnere
3.3.2 Afholde kvartalsvise bestyrelsesmøder
3.3.3 Udsende kvartalsvise rapporteringer om aktiviteter, resultater og økonomi

Resultat 3.4: Sikre større folkelig forankring og dermed langsigtet organisatorisk stabilitet i PSF
Aktiviteter:
3.4 Sikre den foreningsmæssige funktionalitet, dvs. afholde generalforsamlinger, infomøder, udsende skriftlig statusrapporter, invitere til info-ture i fængslet, etc.
3.4.1 Hverve 10 frivillige i 2012 og 10 i 2013 til forskellige funktioner, som kan skabe erfaringsopbygning med det konkrete projektarbejde, for derigennem at uddanne kommende ansatte i projektet

C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen?

Projektet har fra dets indledende fase, haft fokus på to centrale områder: Reduktion af recidivraten og den lokale forankring. Strategien omfatter derfor følgende:

Udslusning

Det er essentielt for projektets målsætning, at de indsatte efter endt afsoning har udviklet kompetencer og tillid til, at kunne føre et liv fri af kriminalitet. Af denne grund er det en vigtig forudsætning, at projektet kan tilbyde efterfølgende hjælp til integrationen på arbejdsmarkedet, og yde løbende støtte og rådgivning.
Derfor har projektet både ansat en halvtids udslusningsansvarlig ligesom det er et af de to lokale fuldtidsansattes leders fokusområder. Disse skal både implementere og videreføre projektet, men især have en tæt kontakt til såvel indsatte som løsladte. Den lokale ramme for denne kontakt er projektets kontor, butik og værksted. Fra dette sted kan projektet føres, de producerede varer kan sælges, løsladte kan låne værkstedet og få faglig vejledning – og vigtigst, det fungerer som et værested for de løsladte. Et værested der er afgørende for de løsladtes fremtidige færd.

Et andet formål med at have et sådan butik, værksted og værested i byen er at ændre fordomme om indsatte (fortalervirksomhed) – ved at folk i det daglige kan se indsatte og tidl. indsatte udføre “normale” ikke-kriminelle gerninger.

For at stimulere det fortsatte lokale engagement og styrke både undervisning som udslusning, skal løsladte som ’betaling’ for at benytte værkstedet og og for at opnå empowerment, fungere som assistenter til de ansatte undervisere og undervise de indsatte i deres respektive fag.

Men udfordringen mht. at mange løsladte rejser tilbage til deres oprindelsesbyer kræver at vi får deltidsansatte partnere med et stort lokalkendskab i disse byer! I første omgang er vores målsætning at få udslusningspartnere i 4 større byer. Det partnerskab der skal etableres i samarbejde med fængslerne dér og civile. De vil stå for at skaffe forsatte uddannelsesforløb via praktikpladser, superviserer, fortale, etc. Det er målet at få disse samarbejder op at stå i løbet af 2012. Denne person skal så samle en gruppe af ex-fanger i disse større byer og skabe netværk imellem dem og til praktikpladser og det lokale forretningsmiljø.

Salg af varer (bæredygtighed)

I det tidl. projekt (2010-2011) har PSF i et meget begrænset omfang formået at sælge producerede varer, for at skaffe indtjening til at dække udgifter til nyt materiale etc. Dette salg skal professionaliseres og opgraders, således at udgifter og indtjening begynder at mødes, målet er 20%’s egen dækning af materialeudgifterne, hvilket er en kraftig reduktion i ambitionsniveauet fra 50% i det tidl. projekt. Det svarer til at projektet skal tjene ca. kr. 16.000 pr. år. (til udgifter til materialer til tømrer, skrædder, mekanik, nyt tiltag, fodbold, værktøjssæt og diplomudstedelse)

Af denne grund fokuserer projektet på, at de indsatte i deres uddannelsesforløb producerer varer der senere kan afsættes på det lokale marked – for også derigennem at skabe dialog med lokalsamfundet. Til dette er der åbnet en butik, som også fungerer til udslusning. Herfra er det målsætningen af sælge varer til en etisk fastsat pris, dvs. der ikke laver konkurrenceforvridning. Hensigten er at lokale køber varer fra “fængselsbutikken” pga. deres sociale engagement, for at støtte den gode sag. Denne målsætning er meget skrøbelig, pga. den meget usikre sikkerheds-, og dermed turist, og økonomisituation.

En målsætning i forhold til at kunne skabe et vist økonomisk bæredygtigt grundlag er at sælge unikke varer – fremfor at konkurrerer på pris. Derfor vil vi igangsætte en designkonkurrence i blandt indsatte i fængslet og hen ad vejen udvide det til andre fængsler i Niger. På den måde kan vi både få nye ideer til produkter samt lave fortalervirksomhed i andre fængsler og deres administrationer.

Lokal forankring og fortalervirksomhed

Projektet har fra start fokuseret på, at være baseret på et stærkt samarbejde og ansvar i lokalsamfundet. Et samarbejde der er forudsætningen for at nærværende projekt kan fungere og forsættes. Både fortalervirksomheden til det offentlige og til lokalsamfundet er gået rigtigt godt. PSF er gået fra at have 70 til 200 medlemmer. Hvor afhængigheden af de to ledere i starten var meget stor, er der i dag et større netværk af involverede at trække på, hvis de skulle trække sig. Men ledernes committment til projektet er fortsat virkelig stor.

Men for yderligere at styrke lokalsamfundsforankringen og gøre uafhængigheden af få personer mindre er der lagt en køreplan på tre områder:

1) for at styrke foreningen PSF (som i dag har ca. 200 medlemmer) således at der er flere aktive medlemmer som bidrager frivilligt og dermed bliver potentielle kandidater til jobs i projektet, hvis nogle skulle sige op. Dette gøres ved at informere medlemmerne kvartalsvis og afholde fremvisninger i fængslet af projektets aktiviteter (hvilket aldrig har været gjort) samt søge at rekruttere på de halvårlige foreningsmæssige og generalforsamlinger
2) for at få en mere professionel og engageret bestyrelse i PSF, som både bidrager konkret fagligt, men også fortalermæssigt i forhold til justitsministeriet, kriminalomsorgen, lokale virksomheder (som kan ansætte løsladte) og private (som kan købe varer fra fængslet eller løsladte).
3) fortalervirksomhed i lokalsamfundet. Der skal etableres et mere organiseret netværk af “aftagere til løsladte” omkring projektet – dette skal både ske igennem møder med lokale som beskrevet i aktiviteter, men i ligeså høj grad via mere uformelle netværksdannelse/pleje. Både med henblik på drift og videreudvikling, men også for at etablere konkrete arbejdspladser og muligheder for de løsladte. Det er også en del af fortalervirksomheden at der kan opstå en eller anden form for prestige i at deltage i løsningen af et samfundsmæssig problem ved at være med i netværket omkring fængslet.

Af denne grund fokuserer projektet også på, at de indsatte i deres uddannelsesforløb producerer varer der kan afsættes på det lokale marked – for også derigennem at skabe dialog med lokalsamfundet. Til dette er der åbnet en butik, som også fungerer til udslusning. Herfra er det målsætningen af sælge varer til en etisk fastsat pris, dvs. der ikke laver konkurrenceforvridning. Hensigten er at lokale køber varer fra “fængselsbutikken” pga. deres sociale engagement, for at støtte den gode sag. Denne målsætning er dog meget skrøbelig, pga. den meget usikre sikkerheds-, og dermed turist, og økonomisituation. Der er med andre ord meget lille økonomi i Agadez til at få et betydningsfuldt salg af producerede varer fra fængslet i gang!

Et andet strategisk træk er at give mere ansvar til fængselsvæsenet. Vi vil løbende sikre at de er med i alle processer omkring projektet. Fængselsvæsenet skal især være med til alle møder med netværket, andre myndigheder og fonde. Dette skal sikre at fængselsvæsenet hele tiden er med til at sælge projektet udadtil, får kredit for det og dermed engagere sig indadtil.

Kapacitetsopbygning

I har i projektpuljen i første fase givet os det “gode råd” at lave en analyse af behovene for kapacitetsopbygning. Den plan vi fik lavet indeholdt fundraising, fortalervirksomhed, udvikling af fodboldtræning til at omfatte andre aspekter som f.eks. samarbejdesevner samt excel og regnskabsførelse.

Men vi er ikke lykkedes med at kapacitetsopbygge fra vores side i det omfang det var planlagt i første fase. Dette skyldes som omtalt sikkerhedssituationen, som ikke tillod os andet en en projektsopstartsrejse helt i starten af projektet i januar 2010. Sidenhen fik vi derfor sadlet om og fik opstartet kapacitetsopbygning lokalt. Det var bl.a.:

– Kurser i administration, networking, excel og word for Alhassane Amoussale (præsident)
– Kurser i regnskabsføring, ledelse og excel for Mahamat Elhadji (leder af projektet)
– Fransk undervisning for tømrer, skrædder og mekaniker lærer

For den næste fase, som vi her søger til, har vi følgende indhold for kapacitetsopbygning:

– projektledelse (for de to ledere)
– fundraising (for de to ledere)
– fortalervirksomhed (for de to ledere og den udslusningsansvarlige)
– udslusningsprogram baseret på inspiration fra vesten og specielt Canada, som har været et af de mest succesfulde lande – og hvor materialet foreligger på fransk. Kompendiet laves af ARD. (for den udslusningsansvarlige)
– administration, regnskabsførelse, indkøbs- og lagerstyring ved at ansætte en professionel regnskabskyndig i 4 måneder 5 timer pr. uge til at lave dette sammen med ledelsen og undervise dem i brugen af det. (for de to ledere)
– faglige efteruddannelseskurser for alle lærer
– uddanne fodboldtræner mhp. ledelse og udvikling af sportsprogrammer, som mere målrettet træner de indsattes fysiske sundhed, samarbejdsevner og selvværd og dermed udnytter potentialet i (hold)sport mere konkret imod udslusning

Uddannelsen

Uddannelserne har vist helt fantastiske resultater i form af den markant lavere recidiv rate for dem som har fulgt dem. Men vi skal til stadighed evaluere og justere uddannelserne således at de indsatte for en faglig og samfundsmæssig anvendelig uddannelse. Derfor laver vi i ARD (med Ingelise Flensborg, forsker på DPU) en guide, der kan evaluere undervisningen. Ligesom vi vil se på anvendelsesmulighederne af den nyeste forskningen inden for visuelle undervisningsmidler, som specielt er egnet til analfabeter og hvor der er sprogbarriere.

Der forestår dog det problem at fangevogterne ikke altid og af forskellige årsager ikke vil sørge for at de indsatte kan passe deres uddannelse. Der er allerede dialog igang med fængselsdirektøren og procureuren, men der skal gøres en betydeligt stykke fortalerarbejde ligesom det er nødvendigt at give viden om menneskerettigheder i samarbejde med f.eks. ANDDH (lokal menneskerettighedsklinik).

Det er endvidere nødvendig at få arrangeret mad til de indsatte, så de ikke skal stå i kø i lang tid for at få et minimum af mad. Dette skal vi lægge pres på kriminalomsorgen for at sætte et andet system om.

Monitorering og evaluering

I forhold til evaluering, monitorering og projektledelses-kapacitetsopbygning af projektet er vi så heldige at Issoufou Hamidou er fra Niger og frit kan rejse dertil uden sikkerhedsproblemer. Vi kan derfor på trods af den svære sikkerhedssituation monitorere projektet! Skulle sikkerhedsforholdene ændre sig, kan andre naturligvis også deltage i monitorering og kapacitetsopbygning. Hamidou har arrangeret den første rejse til januar 2012, som både er en evalueringsrejse for det tidligere projekt (i VDN regi) samt en projektmonitoreringsrejse for fortsættelsen i den fase, der her søges om støtte til.

C.5 Udfasning og bæredygtighed

Det er som beskrevet en kraftig satsning på at uddanne og træne PSF til at kunne rejse fremtidige midler for at sikre økonomisk bæredygtighed, integrere projektet i Nigers kriminalforsorg og på sigt være i stand til at gennemføre eller uddanne andre til at gennemføre lignende projekter i andre fængsler.

Men pga. de skitserede sikkerheds- og økonomiske problemer i Agadez og de tvivlsomme udsigter til økonomisk og for den sags skyld organisatorisk bidrag fra og gradvis overtagelse af kriminalforsorgen – er det uhyre ambitiøst at forestille sig en støtteudfasning. Situationen er simpelthen for skrøbelig til at satse 100% på dette. Ligeledes, og af samme grund, er kapacitetsopbygning (via rejser) fra vores side mht. fundraising og lignende tiltag sandsynligvis ikke mulig. Vi vil derfor i denne projektfase gentænke bæredygtigheden og se på helt andre veje til at opnå dette. Det er den største langsigtede udfordring for projektet nu!

Men det er vores mål at lægge et massivt pres på kriminalomsorgen for at de begynder at deltage organisatorisk og økonomisk i projektet. Det giver nemlig rigtig god mening og er absolut etisk ansvarligt for dem økonomisk pga. de ekstremt høje fald i recidivrate som projektet har kunne producere – fra 70% til 16% på 4 år! Dette giver potentielt en massive samfundsmæssige besparelse mht. lavere kriminalitet, tab for ofre, politiarbejde og selve fængselsomkostningerne.

I forhold til udslusningsprogrammet er der indgået en aftale med NGOen Direction Régionale de la Promotion de la Femme et de la Protection de l’Enfant d’Agadez, (BP 257, Agadez – Niger, Tel. +227 20 44 03 95) om hjælp med praktikpladser/jobs til mindreårige (13-18 årige). En indsats som de har gennemført i en årrække, bl.a. med praktikpladser hos Aïr Meubles/Mahamat Elhadji. For de ældre vil udslusningen udgå fra butikken, netværket og via de aftaler vi kan etablere i lokalområdet. På sigt er det håbet at kriminalomsorgen kan overtage udslusningsfunktionen, men hvornår er yderst usikkert. Det vi vil arbejde på er fortalervirksomhed i byen, således at mennesker og virksomheder er rede til at modtage tidl. indsatte – uanset om det er PSF eller fængslet der varetager dette. Men en sådan fortalervirksomhed skal holdes ved lige, og dermed skal PSF eller kriminalomsorgen fortsætte dette.

C.6 Forudsætninger og risici

Forudsætninger:
– Fængselsledelsen og justitsministeriet fortsætter deres positive indstilling og opbakning til projektet
– De indsatte fortsætter deres interesse og motivation for at lære
– Underviserne fortsætter med at undervise og skabe de samme gode resultater
– Der kan skaffes arbejdspladser til de løsladte
– Der kan skaffes materialer til undervisningen
– At projektet inden for få år kan gøres bæredygtigt på trods af den skrøbelige situation
Risici:
– At der skabes økonomisk afhængighed (med andre ord: manglende økonomisk bæredygtighed, og manglende kapacitet hos PSF-Niger til selv at skaffe fondsmidler i Niger ved projektets ophør)
– At det bliver attraktivt at komme i fængsel for at få en uddannelse. Dette er af udefra kommende blevet rejst som en risici, men er ikke noget dem der kender fængslet, dets øvrige forhold og selve det at blive frihedsberøvet ser som et tema. Men det kan skabe en uligehedsfølelse for dem der ikke får samme mulighed for uddannelse, fordi de ikke er indsat i fængslet.
– Usikkerheden i området forbliver på et niveau så adgangen til projektområdet for udefrakommende som fx kapacitetsopbygning og evalueringshold forhindres

I forhold til korruption har vi fra starten været afvisende for enhver form for “gave” eller direkte korruption. Organisationen PSF har netop fået navnet ‘tanker uden grænser’, for at indikere og skabe grundlag for ideen om at det er udvekslingen af tanker mere end af midler, der er hovedvirket. Dette er løbende blevet accepteret og der sættes pris på den indsats der er blevet skabt, og i dag er der ingen der beder om “gaver”.

D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING

D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet

Projektet er blevet godkendt af justitsministeriet i Niger og drives i tæt samarbejde med fængslet, fængselsinspektøren i Prison Civile Agadez og den off. anklager (procureur), som er leder af fængslet.

Projektet lægger stor vægt på nationalt ejerskab, lokal forankring, udveksling af meninger og viden og har generelt en horisontal ledelsesstruktur.

Organiseringen er som følger:

ARD – projektgruppe bestående af en tovholdere (Kenneth Balfelt) og Issoufou Hamidou og 8 frivillige
– Ansvar for opfølgning
– sparring
– finansiel administration
– rapportering til Projektpuljen
– tilsyn og monitorering af projektaktiviteterne
– Ansvar for at holde ARD bestyrelse orienteret

ARD (bestyrelsen)
– Ansvar for at træffe beslutninger vedr. evt. afvigelser eller problemsituationer i samråd med projektgruppe
– Ansvar for at udpege deltagere til afsluttende intern evaluering
– Ansvar for valg af revisior

Pensée Sans Frontière (Niger)
– Styrer og foretager den daglige drift og implementerer projektaktiviteterne
– PSF afrapporterer til ARD – aktivitetsrapport pr. kvartal og finansiel rapport på månedlig basis
– Ansvarlig for at sikre udviklingen af projektet i forhold til den konkrete kontekst og behov
– Ansvarlig for at pleje og fastholde det tætte samarbejde med lokalsamfundet, undervisere, indsatte og fængselsledelsen
– PSF vil assistere undervisere i at afholde træning og være ansvarlig for at de tilstrækkelige midler og behov bliver mødt

Hos PSF er der lavet en opdeling i henholdsvis Organisationen v/Alhassane Amoussale og Projektet v/Mahamet Elhadji. Ligesom de to i forening skal underskrive for at disponere over midler fra PSF’s bankkonto. Organisationen er ansvarlig for den overordnede udvikling, opstart af aktiviteter og afrapportering til ARD. Projektledelsen er ansvarlig for implementering, drift af projektet, supervision, tilsyn og bogholderi samt kassestyring i samarbejde med bogholder.

Beslutninger vedrørende budgetter og evt. omlæggelse af projektimplementeringen træffes i samråd mellem PSF Niger og ARD

Prison Civile d’Agadez
– Ansvarlig for at udvælge elever efter de aftalte kriterier
– Ansvarlig for at stille lokaler til rådighed, arbejdssikkerhed og føre opsyn med materialer og værktøj til værksteder
– Ansvarlig for at understøtte og sikre faciliteter til Indsat-til-indsat undervisning
– Ansvarlig for at monitorere recidivrate

Finansiel styring

Budgettet er udarbejdet af ARD og PSF i Niger. Implementeringen tilfalder, som beskrevet ovenfor, ledelsen i Niger og i budgettet er inkluderet administration og driftsomkostninger.

Hvert kvartal laver PSF regnskab og evt. justerer fremtidige månedsbudgetter. Der vil på denne baggrund blive overført de nødvendige midler hvert kvartal til projektkontoen i Niger.

Hos ARD har bestyrelsens formand, kasserer og koordinatoren ansvar for overførslen af midler til Niger. I Niger skal der to personer til at underskrive træk på projektkontoen: PSF’s præsident og supervisoren.

Regnskaber sendes til ARD, således at de kan indgå i årsregnskabet og den årlige rapportering til donorer og andre samarbejdspartnere. Regnskabet undergår en autoriseret revision i Niger og efterses af revisor i Danmark.

D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen

Vi vil fra ARD gennemføre kombinerede tilsyns- og, såfremt sikkerhedssituationen tillader det, kapacitetsopbygningsrejser i den 1,5 års periode, fordelt som følger:

Opstartsrejse Midtvejsrejse Slut
Formål: Kapacitetsopbygning Kapacitetsopbygning Evaluering
Opstart Tilsyn Plan for fremtiden
Deltagere: Koordinator Koordinator/bestyr. el. medl. Koordinator/bestyr. el. medlem

E. OPLYSNING

E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark?

Vi er ved at klippe en dokumentarfilm om hele projektet fra sammenlagt 30 timers videooptagelser. Vi har pt. kr. 25.000 fra kunststyrelsen til den.

Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Den samlede ansøgningstekst (afsnit A til E) må maksimalt fylde 16 sider.

3. Budgetresumé

Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet.

Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget ‘Budgetformat’ som kan hentes på www.prngo.dk. OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark.
Se også ‘Vejledning om opstilling af budget’ på www.prngo.dk

Budgetresumé: valuta

Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) 525.000
d.kr

Heraf er bidrag fra Projektpuljen 500.000
d.kr

Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag 25.000

Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta 45.652.000

Angiv anvendt kurs 1,15
Hvis relevant:
Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand
(regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen

d.kr

Hovedbudgetlinjer: Finansieringsplan
Samlet budget Heraf Projektpuljen Heraf andre

1. Aktiviteter 243.500 243.500
1. Investeringer 5.500 5.500
1. Udsendte medarbejdere 0 0
1. Lokale medarbejdere 79.000 79.000
1. Lokal administration 46.500 46.500
1. Projekttilsyn 55.500 55.500
1. Evaluering 0 0
1. Oplysning i Danmark (maks 2% af 1-7) 28.000 3.000 25.000
1. Budgetmargin (min 6% og maks. 10% af 1-8) 28.000 28.000
1. Projektudgifter ialt (1-9) 486.000 461.000 25.000
1. Revision i Danmark 14.000 14.000
1. Subtotal (10 + 11) 500.000 475.000 25.000
1. Administration i Danmark (maks 7% af 12) 25.000 25.000

1. Total 525.000 500.000 25.000

4. BILAG

OBLIGATORISKE BILAG
Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk:

A. Organisationens stamdata (for den danske organisation)
B. Organisational Fact-Sheet (for den lokale organisation)
C. Budgetformat

Bilag B udfyldes og underskrives af den lokale partner. Det må gerne fremsendes i en kopieret/scannet version.

Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post:

D. Organisationens vedtægter
E. Seneste årsberetning
F. Senest reviderede årsregnskab

SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider):

Bilagsnr. Bilagstitel:
1 Overførselsattest fra VDN (Venskabsforeningen Danmark Niger) til ARD
2 Rapporter fra PSF (referater af møder og skype-møder)
3 Temoignage officiel de satisfaction (officelle vidensbyrd om tilfredshed med PSF’s rehabiliteirngsindsats i Fængslet i Agadez) – både fra fængselsdirektøren og den off. anklager (procureur)
4 Fotoside

Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind – men kopi af relevante uddrag af disse).

Vejledning til ansøgningstekst:
Mindre udviklingsprojekt

Vejledningen indeholder en uddybning af, hvad de enkelte afsnit bør indeholde, for at ansøgningen kan blive vurderet.

Baggrundsmateriale:
• Læs ’Retningslinjer for Projektpuljen’ om bl.a. formelle krav til jeres organisation, partnerskabet og projektet, samt om de kriterier ansøgningen bliver bedømt efter.
• Læs ’Guide til formulering af NGO-projekter’ om metoden Logical Framework Approach (herefter forkortet LFA), som ligger til grund for ansøgningsskemaets disposition.

A. SAMARBEJDSPARTNERNE

1.1 Den danske organisation
Alle ansøgere skal udfylde bilaget ‘Organisationens Stamdata’ (bilag A), som kan hentes på www.prngo.dk.

Beskriv derudover:
• Organisationens erfaring med at arbejde med det specifikke emne, som dette projektforslag drejer sig om.
• Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige.

Hvis der er tale om en skrøbelig situation:
• Hvorfor det er relevant for netop jer at arbejde med det pågældende tema i den konkrete kontekst (fx et godt lokalt kendskab eller erfaring med at arbejde med fx humanitære indsatser i området)?
• Angiv hvilken erfaring og kompetence organisationen har i forhold til at arbejde i konfliktfyldte situationer.

B. Andre danske samarbejdspartnere
(udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance)
Det er muligt at være to eller flere danske organisationer som går sammen om et projekt. Hvis det er tilfældet, skal de øvrige deltagende danske organisationer beskrives her. Vær opmærksom på, at den organisation, der skal være formelt ansvarlig for en eventuel bevilling, skal være den, der er beskrevet under A.1. Andre danske samarbejdspartnere skal ikke udfylde bilaget ’Organisationens stamdata’ (bilag A).

• Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter.
• Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt?
• Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med det specifikke emne som dette projektforslag drejer sig om?
• Hvad er værdien af inddragelse af denne ekstra partner?

2.1 Den lokale organisation
Bilaget ’Organisational Fact-Sheet’ (bilag B) skal udfyldes for den/de lokale implementerende partner(e). Skemaet kan hentes på www.prngo.dk

Beskriv derudover:
• Organisationens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (fx lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til interessenter o. lign.)
• Kvalifikationerne hos relevante medarbejdere/medlemmer/frivillige.

Hvis der er tale om en skrøbelig situation:
• Beskriv samarbejdspartnerens erfaringer med at arbejde i konfliktfyldte eller skrøbelige situationer.

2.2 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver

Beskriv
• Hvor lang tid der har været kontakt mellem partnerne?
• Hvilken type samarbejde der har været mellem partnerne hidtil?
• Hvordan det ansøgte projekt vil udvikle relationen mellem partnerne?
• Hvad hver partner bidrager med (udover penge) i forhold til det specifikke projekt.

Supplerende afklaring, hvis det er et helt nyt arbejdsområde:
• Hvis projektets tema ligger udenfor partnernes normale arbejdsområde, beskrives og begrundes relevansen af dette nye arbejdsområde set i forhold til organisationernes tidligere samarbejdserfaringer.

C. PROJEKTANALYSE

3.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i?
Dette afsnit danner bl.a. baggrund for problemanalysen (B.3).

• Beskriv den sammenhæng projektet indgår i, herunder fx:
o Relevante geografiske, politiske, sociale og kulturelle forhold
o Hvilket hovedområde/sektor (fx uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) projektet arbejder indenfor. Hvordan er de lokale forhold inden for denne sektor?
o Hvilke indsatser der gennemføres af lokale myndigheder og andre organisationer (herunder Danida) i sektoren.

Hvis der er tale om en skrøbelig situation:
• Angiv på baggrund af ovenstående hvorfor der er tale om en skrøbelig situation.
• Angiv hvilke vurderingskriterier (se Retningslinjer for Projektpuljen s. 26) projektet ikke nødvendigvis kan leve op til grundet den skrøbelige situation.

3.2 Hvordan er projektet blevet forberedt?

• Beskriv forberedelsesprocessen, herunder fx:
o Hvem der har deltaget i planlægningen, og hvilken rolle henholdsvis den lokale organisation og den danske organisation har spillet.
o Hvorledes målgrupper og deltagere har været involverede i forberedelsen af projektet, herunder kvinder/mænds og børn/unges deltagelse.
o Om der har været gennemført specifikke analyser (fx kønsspecifikke analyser). Hvis ja, hvordan har disse analyser påvirket udformningen af projektet?

Hvis der er gennemført en Afsluttende projektformulering forud for denne ansøgning:
• Hvad var hovedkonklusionerne?

Hvis der er tale om genansøgning (Projektpuljen/Enkeltbevillingen):
• Hvilke initiativer eller undersøgelser er foretaget som følge af afslag på tidligere indsendt ansøgning?

Hvis der er tale om et projekt i forlængelse af et tidligere projekt:
• Beskriv kort erfaringerne og den vigtigste læring fra dette projekt.
• Findes der evalueringer eller reviews fra tidligere faser?
• Hvilke erfaringer har været med til at forbedre/justere den nye projektbeskrivelse?

3.3 Problemanalyse
Nedenstående punkter bygger på Logical Framework Approach tilgangen. Se mere i ’Guide til formulering af NGO-projekter’.

Bemærk: De områder, der prioriteres i problemanalysen, skal afspejles i de målsætninger, der opstilles i C.2.

• Beskriv det hovedproblem som projektet forventes at bidrage til at løse.
• Beskriv de årsager der har ført til, at hovedproblemet eksisterer.
• Hvordan har kvinders og mænds (piger og drenges) behov, roller, særlige forudsætninger og interesser været behandlet i problemanalysen?

D. PROJEKTBESKRIVELSE

4.1 Målgruppe og deltagere

• Beskriv projektets målgruppe(r) (specificér gerne primære og sekundære målgrupper, hvis det er relevant), herunder antal personer, kønsfordeling og eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold.
• Angiv hvordan projektet gavner fattige grupper i samfundet (udfyldes kun, hvis det ikke fremgår entydigt af ovenstående beskrivelse af målgrupperne).
• Beskriv partnerens legitimitet i forhold til målgruppen (fx partnerens relation til projektets målgrupper, partnerens forankring i det/de lokalsamfund som aktiviteten skal foregå i).

4.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer)
Der skelnes mellem det overordnede mål, som angiver det bredere mål, projektet bidrager til, men som man ikke kan forvente, at det opnår i perioden, og de konkrete projektmål, som det er forventeligt, at projektet faktisk vil opnå. Målsætningerne skal afspejle problemanalysen beskrevet i afsnit B.3.

For hver projektmålsætning opstilles en eller flere indikatorer. Indikatorer skal specificere, hvad der som minimum forventes at være opnået på et givet tidspunkt. Se mere om opstilling af målsætninger og indikatorer i ’Guide til formulering af NGO-projekter’ (kapitel 6).

OBS: Det er en god idé at overveje, om jeres ambitioner ift. strategiske ydelser, kapacitetsopbygning og eventuel fortalervirksomhed er afspejlet i opstillingen af konkrete projektmål.

• Angiv det overordnede mål som projektet ønsker at bidrage til (maks. 2 linjer).
• Angiv de konkrete projektmål (maks. tre i alt).
• Angiv succeskriterier/indikatorer i forhold til hvert af de opstillede konkrete projektmål.

4.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter
Et projekts aktiviteter skal føre til en række resultater (outputs), som igen skal lede frem til hvert af de opstillede projektmål (C.2). Det vil derfor være en fordel at opstille projektets aktiviteter og resultater i forhold til hvert af de opstillede projektmål.

Der kan være aktiviteter/resultater, der understøtter flere projektmål. Disse kan eventuelt beskrives først eller sidst i nedenstående skema.

Der lægges bl.a. vægt på, at aktivitetsplanen er i overensstemmelse med strategien, og at den afspejler jeres projektmål.

Se mere om resultater og aktiviteter i ’Guide til formulering af NGO-projekter’ (kapitel 6).

• Benyt nedenstående skema til opstilling af resultater og aktiviteter.

Vedr. mål Forventede resultater Aktiviteter
Til opfyldelse af mål 1 1.1.
1.1.1
1.1.2
1.2
1.2.1
1.2.2
Til opfyldelse af mål 2 2.1 2.1.1
2.1.2
2.2 2.2.1
2.2.2
2.2.3
Til opfyldelse af mål 3 3.1 3.1.1
3.1.2
3.2 3.2.1
3.2.2
Til opfyldelse af mere end ét af målene 4.1 4.1.1
4.1.2
4.2 4.2.1
4.2.2

(tilføj det nødvendige antal rækker til skemaet)

4.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen?
Strategien er en beskrivelse af, hvordan projektet overordnet hænger sammen. Det er her, det skal beskrives, hvordan og med hvilke metoder, projektet ønskes gennemført, så det med sandsynlighed leder frem til de opstillede projektmål.

Af afsnittet skal det fremgå:

• Hvilke metoder og fremgangsmåder projektet vil anvende og hvorfor.
• Om projektet er opdelt i sekvenser/etaper.
• Hvorledes mænd og kvinders lige deltagelse og udbytte af projektet sikres.
• Hvordan sammenhæng og balance mellem strategiske ydelser, kapacitetsopbygning og eventuel fortalervirksomhed indgår i projektets strategi (se retningslinjerne s. 28-29).

Særlige inputs:
• Hvis projektets budget indeholder særlige omkostningskrævende input – fx ekstern teknisk bistand eller væsentlige investeringer i udstyr el.lign. – skal det beskrives, hvorfor det er relevant for projektet.

C.5 Udfasning og bæredygtighed

• Udfasning:
o Beskriv hvordan det bedst muligt sikres, at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber.
• Bæredygtighed:
o Angiv overvejelser over, hvorledes resultaterne af projektet forventes videreført.

C.6 Forudsætninger og risici
Forudsætninger beskriver de forhold i omgivelserne, som skal gøre sig gældende for, at de enkelte projektmål kan blive opfyldt. Der vil typisk være en eller flere forudsætninger knyttet til hvert projektmål. Læs mere om forudsætninger i ’Guide til formulering af NGO-projekter’ (kapitel 6).

Risici er mulige udefrakommende hindringer, der kan true eller vanskeliggøre projektet.

• Beskriv de væsentligste forudsætninger for, at projektet fører til de opstillede projektmål.
• Angiv mulige eksterne forhold (risici), der kan hindre indfrielsen af projektets målsætninger eller forsinke gennemførelsen væsentligt.
• Hvorledes vil det blive forsøgt at tage højde for disse forhold i gennemførelsen af projektet?

E. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING

F. Rollefordeling for gennemførelsen af projektet

• Beskriv ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen, herunder:
o Projektstruktur: Gør rede for ansvarsfordelingen mellem den danske partner og den lokale partner.
o Hvorledes ansvar og kompetencer er fordelt hos den lokale partner. Er der udpeget særlige personer eller udvalg, der er ansvarlige for projektet?
o Hvis der er flere lokale partnere med ansvar for implementering beskrives ansvars- og kompetencefordeling mellem dem.
o Hvorledes ansvaret for gennemførelsen vil blive fordelt i den danske organisation. Beskriv herunder hvilke personer, der forventes at blive direkte involveret i gennemførelsen af projektet.

6.1 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen
Her beskrives så konkret som muligt hvilken praksis, der skal anvendes til at foretage monitorering og evaluering på projektets aktiviteter og mål.

Monitorering skal ikke kun benyttes til at dokumentere opnåede resultater, men også til at opfange eventuelle behov for ændringer af projektets strategi (fx som følge af ændrede forudsætninger). Der lægges derfor vægt på overvejelser om, hvordan de nødvendige justeringer sikres undervejs.

• Hvordan vil projektet lokalt blive styret og løbende fulgt op på (monitoreret)?
• Gør rede for, om der er planlagt ekstern evaluering og/eller interne reviews, og hvornår det skal gennemføres (bemærk, at der eksisterer særlige standarder for ekstern evaluering, se Budgetvejledningen).

G. OPLYSNING

7.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark?
Oplysningsarbejde i Danmark er ikke en forudsætning for gennemførelsen af projektet, men en mulighed, ansøgere kan vælge at benytte. Der kan maksimalt søges om et beløb svarende til 2% af projektomkostningerne.

Hvis der søges om midler til oplysning, kan følgende punkter være en hjælp:
• Hvad er emnet for oplysningsarbejdet?
• Beskriv hvilke målgrupper oplysningsarbejdet er rettet mod.
• Hvilke metoder, medier og aktiviteter vil blive anvendt (radio, hjemmeside, brochure, teater el. lign.)?
• Hvem vil være ansvarlig for tilrettelæggelsen af oplysningsarbejdet? (Herunder: vil der blive brugt eksterne fagfolk?)
• Hvem vil gennemføre oplysningsarbejdet?
• Hvilken effekt forventes der at komme ud af oplysningsarbejdet?

INDSENDELSE AF ANSØGNINGEN

1. Ansøgningsskema inklusive bilag A-C skal indsendes både elektronisk og på print i 3 eksemplarer.

2. Bilag D-F og supplerende bilag skal indsendes på print i 3 eksemplarer.

Alle bilag skal fremsendes i en form der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip – men kopi af relevante uddrag af disse).

Se adresser på første side.

Comments are closed.